Dansk

Etymologi

bjerg +‎ top

Substantiv

bjergtop fælleskøn

  1. Den øverste del af et bjerg.

Bøjning

Ental ubestemt
en bjergtop
Ental bestemt
bjergtoppen
Flertal ubestemt
bjergtoppe
Flertal bestemt
bjergtoppene

Beslægtede ord og fraser

Kilder