Svensk

Etymologi

blå (blå) +‎ bär (bær)

Udtale

  • IPA:  /ˈbloːbær/
Svensk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

blåbär intetkøn

  1. (frugt) blåbær
  2. (plante) blåbær

Bøjning

Bøjning af blåbär Ental Flertal
Neuter Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ blåbär blåbäret blåbär blåbären
Genitiv blåbärs blåbärets blåbärs blåbärens

Beslægtede ord og fraser

Kilder