Dansk

Etymologi

(Substantiv) Afledt af verbet.
(Verbum) Af norsk hygge (trøste, glæde)[1], fra gammeldansk hyggæ (tanke, mene), af oldnordisk hyggja (tænke, mene) og gotisk hugjan (tænke, mene)[2], af urgermansk *hugjaną.

Substantiv

hygge fælleskøn

  1. Det at man har det rart og behageligt sammen.

Bøjning

Bruges alene i singularis


Oversættelser

Verbum

hygge

  1. At skabe rar og behagelig stemning.
  2. At hygge sig = have det rart og behageligt.
  3. At hygge om nogen = gøre det rart og behageligt for nogen.

Synonymer

Antonymer

Beslægtede ord og fraser

Sætning

  • Kan du hygge dig?

Kilder