Dansk

Etymologi

is +‎ kant

Substantiv

iskant fælleskøn

  1. yderkanten af en ismasse eller isflage

Bøjning

Ental ubestemt
en iskant
Ental bestemt
iskanten
Flertal ubestemt
iskanter
Flertal bestemt
iskanterne

Kilder

"iskant" i Den Danske Ordbog

Svensk

Etymologi

is +‎ kant

Substantiv

iskant fælleskøn

  1. iskant

Bøjning

Bøjning af iskant Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ iskant iskanten iskanter iskanterna
Genitiv iskants iskantens iskanters iskanternas

===Kilder===

iskant i Svenska Akademiens ordbok