Dansk

Etymologi

køre +‎ tur

Substantiv

køretur fælleskøn

  1. En tur, hvor man kører i et køretøj.

Bøjning

Ental ubestemt
en køretur
Ental bestemt
køreturen
Flertal ubestemt
køreture
Flertal bestemt
køreturene

Kilder