Dansk

Etymologi

konge +‎ rige

Substantiv

kongerige intetkøn

  1. Et land, der har en konge eller en regerende dronning som statsoverhoved.
    Kongeriget Danmark.
    Kongeriget Spanien.

Bøjning

Ental ubestemt
et kongerige
Ental bestemt
kongeriget
Flertal ubestemt
kongeriger
Flertal bestemt
kongerigerne

Oversættelser

Synonymer

Kilder