Se også Månen

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk máni.

Substantiv

måne fælleskøn

  1. (astronomi) et naturligt himmellegeme, der kredser om en planet

Bøjning

Afledte termer

Synonymer

Oversættelser

Kilder


Svensk

Substantiv

måne fælleskøn

  1. en måne

Bøjning

Bøjning af måne Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ måne månen månar månarna
Genitiv månes månens månars månarnas

Beslægtede ord og fraser

Kilder