regnbåge

Svensk

Etymologi

regn +‎ båge

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˇrɛɲːboːge/

Substantiv

regnbåge fælleskøn

1. (vejr) en regnbue
2. (fisk) en regnbueørred (= regnbågsforell, Oncorhynchus mykiss)

Bøjning

Bøjning af regnbåge	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	regnbåge	regnbågen	regnbågar	regnbågarna
Genitiv	regnbåges	regnbågens	regnbågars	regnbågarnas

Beslægtede ord og fraser

• regnbågsforell
• regnbågsfärgad
• regnbågshinna
• regnbågslax
• regnbågsskimrande

Kilder

• regnbåge i Svenska Akademiens ordbok