Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hryggr.

Substantiv

ryg fælleskøn

Wikipedia har en artikel om:
  1. Området mellem nakken og numsen/halen, modsat maven.
  2. En hævet del af terrænet, såvel over- som undersøisk - en højderyg.

Bøjning

Ental ubestemt
en ryg
Ental bestemt
ryggen
Flertal ubestemt
rygge
Flertal bestemt
ryggene

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Anatomi
Terrænform

Verbum

ryg

  1. Bydemåde af at ryge.

Kilder