Færøsk

Substantiv

sonur hankøn

  1. søn

Bøjning

Bøjning Ental Flertal
Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ sonur sonurin synir synirnir
Akkusativ son sonin synir synirnar
Dativ syni/
soni
syninum/
soninum
synum/
sonum
synunum/
sonunum
Genitiv sonar sonarins sona sonanna

Kilder

sonuri Føroysk orðabók


Islandsk

Substantiv

sonur hankøn

  1. søn