sort

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk svartr.

Udtale

• IPA:  /soɒ̯d/

Adjektiv

sort (intetkøn: sort)

1. En farve.

   Farven sort:

Oversættelser

Engelsk: black (en) Esperanto: nigra (eo) Fransk: noir (fr) Færøsk: svartur  (fo) Græsk: μαύρος (el) Italiensk: nero (it) Islandsk: svartur  (is) Kinesisk: 黑  (zh) (hēi) Kurdisk: reş  (ku)

Luxembourgsk: schwaarz (lb) Nederlandsk: zwart (nl) Norsk: svart  (no) Portugisisk: preto (pt) Russisk: чёрный (ru) (čёrnyj) Spansk: negro (es) Svensk: svart  (sv) Tysk: schwarz (de)

Substantiv

sort

1. ting der er af samme slags, især planter

Bøjning

    Bøjning af „sort“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	sort	sorten	sorter	sorterne
genitiv	sorts	sortens	sorters	sorternes

Synonymer

• cultivar

Beslægtede ord og fraser

• græssort, kornsort, vinsort

Engelsk

Udtale

• IPA:  /sɔːt/

Substantiv

sort (flertal: sorts)

1. slags
2. sort
3. art

Verbum

sort

1. sortere
2. ordne

Bøjning

Præsens sort

Præteritum sorted

Perfektum sorted

Kilder

• „sort“ i Oxford Dictionaries