Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk sten, fra oldnordisk steinn, fra urnordisk ᛊᛏᚨᛁᚾᚨᛉ (stainaz), fra urgermansk *stainaz, fra urindoeuropæisk *steyh₂-.

Substantiv

sten fælleskøn

Wikipedia har en artikel om:
  1. mindre, løst stykke fast geologisk materiale afbjergart - eller kunstigt fremstillet

Bøjning

Ental ubestemt
en sten
Ental bestemt
stenen
Flertal ubestemt
sten
Flertal bestemt
stenene

Oversættelser

Beslægtede ord og fraser

Verbum

sten

  1. Bydemåde af at stene

Kilder


Norsk bokmål

Substantiv

sten hankøn (nynorsk: stein)

  1. sten

Synonymer

Kilder

  • «sten» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
  • «sten» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka


Svensk

Etymologi

Fra oldsvensk sten, fra oldnordisk steinn, fra urnordisk ᛊᛏᚨᛁᚾᚨᛉ (stainaz), fra urgermansk *stainaz, fra urindoeuropæisk *steyh₂-.

Substantiv

sten fælleskøn

  1. sten

Bøjning

Bøjning af sten Ental Flertal
fælleskøn Ubestemt Bestemt Ubestemt Bestemt
Nominativ sten stenen stenar stenarna
Genitiv stens stenens stenars stenarnas

Kilder