Dansk

Substantiv

timeout fælleskøn

  1. En pause i en sportskamp, hvor træneren kan give sine spillere råd, vejledning og ordrer indenfor en bestemt tidsperiode. I håndbold varer en timeout højst ét minut.

Bøjning

Ental ubestemt
en timeout
Ental bestemt
timeouten
Flertal ubestemt
timeouter/timeouts
Flertal bestemt
timeouterne