Dansk

Substantiv

uskyldighed fælleskøn

  1. Tilstanden af at være, eller føle sig, uden skyld.
  2. (overført) En person der fremstiller sig som uden skyld.
    • Med sine dådyrsøjne var hun uskyldighen selv.

Bøjning


Synonymer

Beslægtede ord og fraser

Oversættelser

Kilder