Infinitiv

Tysk

Etymologi

Fra latin īnfīnītīvus.^[1]

Udtale

IPA: (hjælp) /ˈɪnfinitiːf/

Substantiv

Infinitiv hankøn

(grammatik) infinitiv

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Infinitiv	die Infinitive
Genitiv	des Infinitivs	der Infinitive
Dativ	dem Infinitiv	den Infinitiven
Akkusativ	den Infinitiv	die Infinitive

Kilder

↑ „Infinitiv“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache

Hentet fra "https://da.wiktionary.org/w/index.php?title=Infinitiv&oldid=254696"