abonnent

Etymologi

Fra fransk abonner ("abonnere"), fra bon ("god").

Substantiv

abonnent intetkøn

En der har et abonnement.

Bøjning

    Bøjning af „abonnent“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	abonnent	abonnenten	abonnenter	abonnenterne
genitiv	abonnents	abonnentens	abonnenters	abonnenternes

Oversættelser

• Fransk: abonné  ^(fr)