middag

Dansk

Substantiv

middag fælleskøn

1. Tidspunkt på døgnet omkring kl. 12, når Solen står højest, midt på dagen.

   Arbejdet skal være færdigt inden middag.

2. Måltid med varm mad enten ved middag eller aften.

   Kan I komme til middag i morgen?.

Bøjning

    Bøjning af „middag“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	middag	middagen	middage	middagene
genitiv	middags	middagens	middages	middagenes

Etymologi

Fra oldnordisk miðdagr, miðr dagr, fra miðr (“‘middle’”) og dagr (“‘day’”).

Oversættelser

døgntidspunkt

Catalansk: migdia (ca) Engelsk: noon (en), midday (en) Fransk: midi (fr) Italiensk: mezzogiorno (it) Japansk: 正午 (ja)

Nederlandsk: middag (nl) Svensk: middag (sv) Tysk: Mittag (de) Volapyk: zedel (vo)

måltid

Engelsk: dinner (en), lunch (en) Norsk: middag (no)

Svensk: middag (sv) Tysk: Mittagsessen (de)