Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk esil.[1]

Udtale

Substantiv

Esel hankøn

  1. (pattedyr) æsel‎
  2. (dum person) æsel‎

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Esel die Esel
Genitiv des Esels der Esel
Dativ dem Esel den Eseln
Akkusativ den Esel die Esel

Kilder

  1. Esel“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache