König

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk kuning.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈkøːnɪç/

Substantiv

König hankøn

1. Leder af et monarki, konge
2. (overført) den fremragende repræsentant for noget, konge
3. (skak) konge
4. Et spillekort, konge

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der König	die Könige
Genitiv	des König(e)s	der Könige
Dativ	dem König(e)	den Königen
Akkusativ	den König	die Könige