Konjunktiv

Tysk

Etymologi

Fra latin coniūnctīvus.

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈkɔnjʊŋktiːf/

Substantiv

Konjunktiv hankøn

1. (grammatik) konjunktiv

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Konjunktiv	die Konjunkiv
Genitiv	des Konjunktivs	der Konjunkiv
Dativ	dem Konjunktiv	den Konjunkivn
Akkusativ	den Konjunktiv	die Konjunkiv

Synonymer

• Möglichkeitsform