Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk rūm.[1]

Udtale

Substantiv

Raum hankøn

  1. (lokale) rum
  2. (sted inde i noget) rum
  3. (Verdensrummet) rum

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Raum die Räume
Genitiv des Raum(e)s der Räume
Dativ dem Raum(e) den Räumen
Akkusativ den Raum die Räume

Beslægtede ord og fraser

Kilder

  1. Raum“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache