Tysk

Etymologi

Fra latin ruīna.[1]

Udtale

Substantiv

Ruine hunkøn

  1. (bygning) ruin

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Ruine die Ruinen
Genitiv der Ruine der Ruinen
Dativ der Ruine den Ruinen
Akkusativ die Ruine die Ruinen

Kilder

  1. Ruine“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache