Staub

Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk stoub.

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ʃtaʊ̯p/

Substantiv

Staub hankøn

1. støv

Bøjning

	Ental	Flertal
Nominativ	der Staub	die Staube, Stäube
Genitiv	des Staub(e)s	der Staube, Stäube
Dativ	dem Staub(e)	den Stauben, Stäuben
Akkusativ	den Staub	die Staube, Stäube