Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk welf.[1]

Udtale

  • (fil)
  • IPA:  /ˈvɛlpə/
Tysk Wikipedia har en artikel om:

Substantiv

Welpe hankøn

  1. (dyreunge) hvalp

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Welpe die Welpen
Genitiv des Welpen der Welpen
Dativ dem Welpen den Welpen
Akkusativ den Welpen die Welpen

Kilder

  1. Welpe“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache