Dansk

Orddeling

ab•nor•mi•tet

Substantiv

abnormitet fælleskøn

  1. Afvigelse fra det normale
    1. (anatomi) Misdannelse

Eksempler

  1. Judas gøres til et særtilfælde, ja en abnormitethvorved folketroen har kunnet ham tryg betragter-afstand:[1]
    1. Det er imidlertid ikke første gang, at der er observeret vildsvin med denne abnormitet.[2]

Etymologi

Af en latinsk afledning til abnorm

Udtale

  • IPA:  [ɑ̈b̥nɔ̞miˈd̥͡se̝ˀd̥]

Bøjning


Synonymer

(anatomi)

Antonymer

Beslægtede ord og fraser

(anatomi)

Oversættelser

Kilder

  1. Weekendavisen, 1991
  2. Peter Thisted (13. januar 2014) Svenske vildsvin med deformiteter - Netnatur.dk

Udgående forbindelser