Dansk

Etymologi

Fra latin acceptum.

Substantiv

accept fælleskøn

  1. Det at godkende eller sige ja til noget.
  1. Det at regne nogen eller noget for god(t) nok; det at affinde sig med noget (trods evt. dårlige sider).
  1. Juridisk gyldig bekræftelse på at man antager et tilbud om levering af varer eller ydelse.

Bøjning


Oversættelser

Synonymer

Engelsk

Etymologi

Kendt fra cirka 1380. Fra middelengelsk, fra oldfransk accepter, fra latin acceptō.

Udtale

Verbum

accept

  1. at acceptere, at modtage

Bøjning

Infinitiv
accept
tredje person ental præsens indikativ
accepts
Præteritum
accepted
Præteritum participium
accepted
Præsens participium
accepting

Synonymer

Antonymer

Afledte termer

Adjektiv

accept

  1. (forældet) accepteret, modtaget