Dansk

Etymologi

hånd +‎ flade

Udtale

  • IPA: [ˈhʌ̟̹˕nˌfl̥æ̝ːð̞̩ˠ̠], X-SAMPA: ["hV_+_O_on%fl_0{_r:D_o_=_G_-]

Substantiv

håndflade fælleskøn

  1. Den indre del af hånden, der strækker sig fra håndleddet til fingrene.

Bøjning

Ental ubestemt
en håndflade
Ental bestemt
håndfladen
Flertal ubestemt
håndflader
Flertal bestemt
håndfladerne

Oversættelser

Kilder