Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk hōren.[1]

Udtale

Verbum

hören

  1. høre
    Ich höre schlecht.
    Jeg hører dårligt.
  2. adlyde
    Wer nicht hören will, muss fühlen.
    Den som ikke vil høre, må føle.

Bøjning

Ordstammen Hjælpeverbum Præteritum participium Præsens participium
hör haben gehört hörend


Kilder

  1. hören“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache