hul

Dansk

Et simuleret billede af et sort hul

Etymologi

Substantiv

Fra (ældre) nydansk hul(l)er, fra gammeldansk hol, fra oldnordisk hol. Se også engelsk hole, svensk hål og nederlandsk ki(e)l.

Adjektiv

Fra gammeldansk holt, fra oldnordisk holr.

Udtale

• IPA: (hjælp) /hul/, [ˈhɔl], [hu?l]

Substantiv

hul intetkøn

1. Betegnelsen for en åbning eller et tomt rum, fordybning eller indsænkning.
2. (overført) Et sted eller flække uden mulighed for umiddelbare oplevelser.

Bøjning

    Bøjning af „hul“

intetkøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	hul	hullet	huller	hullerne
genitiv	huls	hullets	hullers	hullernes

Beslægtede ord og fraser

• sort hul
• hule
• hulrum
• ferskvandshul
• jordfaldshul
• udhule
• hulle
• smilehul

Afledte termer

• hul i hovedet

Oversættelser

Catalansk: forat (ca) Engelsk: hole (en), gap  (en), cavity  (en) Fransk: trou (fr) hunkøn Færøsk: oyða (fo) Islandsk: holur (is) hankøn, eyða  (is) hunkøn

Nederlandsk: hol (nl) hankøn, gat  (nl) intetkøn Norsk: hull (no) Portugisisk: oco (pt) Spansk: agujero (es) hankøn, hoyo  (es) hankøn Svensk: hål (sv)

Adjektiv

hul

1. Noget som indvendigt har et tomt rum.
2. Følelsen af at være tom, uden følelser.
3. (overført) En dyb og mørk [klang]].
4. (overført) Noget som har intet virkeligt indhold.
5. Noget som har en fordybning i overfladen, at denne buer indad.
   • Børnene havde æblekinder, mens de vokse havde hule kinder.

Oversættelser

Catalansk: buit (ca), còncau  (ca) Engelsk: hollow (en), concave  (en), empty  (en) Fransk: vide (fr), creux  (fr), insignifiant  (fr) Islandsk: íhvolfur (is), holur  (is)

Nederlandsk: hol (nl) Norsk: hul (no) Portugisisk: vazio (pt) Spansk: hueco (es), cóncavo  (es) Svensk: ihålig (sv), tom  (sv)

Kilder

• “hul” i Ordbog over det danske Sprog
• "hul" i Den Danske Ordbog

Verbum

hul

1. Bydeform af at hule.