Dansk

Udtale

  • IPA:  /ˈviːlə/

Substantiv

hvile fælleskøn

  1. En periode, hvor man slapper af og tager den med ro.
  2. At nogen eller noget ikke bevæger sig.

Bøjning

hvile fælleskøn (bestemt form hvilen, bruges ikke i flertal)

Oversættelser

Afslapning

Kilder

Verbum

hvile

  1. At være i hvile.

Bøjning

Imperativ
hvil
Infinitiv
hvile
Præsens
hviler
Præteritum
hvilede
Perfektum
har/er hvilet

Oversættelser

Afslapning

Kilder