Dansk

Etymologi

sten +‎ frugt

Substantiv

stenfrugt fælleskøn

  1. frugt, hvis frø er omsluttet af indre, hårdt lag, og et ydre, blødt; f. eks. kirsebær, blomme, valnød

Bøjning

Ental ubestemt
en stenfrugt
Ental bestemt
stenfrugten
Flertal ubestemt
stenfrugter
Flertal bestemt
stenfrugterne

Oversættelser

Kilder