vær

Norsk bokmål

Etymologi

Fra oldnordisk veðr

Udtale

• IPA: (hjælp) /væːr/

Substantiv

vær intetkøn (nynorsk: vêr)

1. vejr

Bøjning

Bokmål
Ental ubestemt et vær		Ental bestemt været		Flertal ubestemt -		Flertal bestemt -

Kilder

• «vær» i Det Norske Akademis ordbok (NAOB).
• «vær» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka