ben

Tværsprogligt

Forkortelse

ben

1. (iso) ISO 639-2: forkortelse for bengali.

Dansk

Et ben, der kan bruges til at gå. Et ben (en knogle)

Etymologi

Fra oldnordisk bein (ben, knogle)

Udtale

• IPA: (hjælp) /beːˀn/

Substantiv

ben intetkøn

1. Lemmerne på dyr eller mennesker, der bruges til at gå med.
   • Dit ben går fra hoften til fodden.
2. knogle
   • Ønsker fruen kotelleten med eller uden ben ?
3. fiskeben.
   • Fisk! Det er der ingen ben i.
4. led eller bevægeapparatet.
   • Hos ældre folk værker benene tit, hvilket vil sige at de lider af rheuma.

Bøjning

Ental ubestemt et ben

Ental bestemt benet

Flertal ubestemt ben

Flertal bestemt benene

Beslægtede ord og fraser

• bagben
• forben

Oversættelser

til at gå

Engelsk: leg  (en) Finsk: jalka  (fi), sääri  (fi) Fransk: jambe  (fr) hunkøn Nederlandsk: been  (nl) intetkøn Norsk bokmål: bein  (no) intetkøn, ben  (no) intetkøn Norsk Nynorsk: bein  (nn) intetkøn

Plattysk: Been  (nds) intetkøn Slovakisk: noha (sk) hunkøn Svensk: ben  (sv) intetkøn Tjekkisk: noha (cs) hunkøn Tyrkisk: bacak  (tr) Tysk: Bein  (de) intetkøn

knogle

Engelsk: bone  (en) Finsk: luu  (fi) Fransk: os  (fr) hankøn Nederlandsk: been  (nl) intetkøn, bot  (nl) intetkøn Norsk bokmål: bein  (no) intetkøn, ben  (no) intetkøn Slovakisk: kosť (sk) hunkøn

Norsk Nynorsk: bein  (nn) intetkøn Plattysk: Knaak  (nds), Knaken  (nds) Svensk: ben  (sv) intetkøn Tjekkisk: kost (cs) hunkøn Tyrkisk: kemik  (tr) Tysk: Bein  (de) intetkøn, Knochen  (de) hankøn

Kilder

• "ben" i Den Danske Ordbog

Svensk

Udtale

• audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ˈbeːn/

Substantiv

ben

1. et ben (til at gå)
2. et ben (knogle)

Bøjning

Bøjning af ben	Ental		Flertal
intetkøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	ben	benet	ben	benen
Genitiv	bens	benets	bens	benens

Beslægtede ord og fraser

armbågsben bakben bena bena upp bena ut benaska benbildning benbit benbrott benfisk benflisa benfri benfärgad benföring benget bengädda benhinna benhus benhård benig

benighet bening benkläder benknota benknäckare benkol benlim benlinda benling benläder benlös benmassa benmjöl benmuskel benmärg benpipa benporslin benprotes benrangel benrester

benröta bensax benskada benskena benskydd benskör benskörhet benspark bensprattel benstomme bensträckare benstump benstyrka bensår bentackling bentag benutrymme benved benvit benvärmare benvävnad

bröstben enbent fingerben fiskben framben fyrbent handlovsben hundben karpalben kobent korsben köttben lårben lösben mellanhandsben nyckelben revben skenben skinn och ben strålben

trebent träben tvåbent underben vadben vristben överarmsben

Kilder

• „ben“ i Lexin

Tyrkisk

Udtale

ben (modermærke)

• IPA: (hjælp) /ben/

Substantiv

ben

1. (lægevidenskab) modermærke

Bøjning

Bøjning af „ben“

	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	ben	benler
Akkusativ (belirtme)	beni	benleri
Dativ (yönelme)	bene	benlere
Lokativ (bulunma)	bende	benlerde
Ablativ (ayrılma)	benden	benlerden
Genitiv* (tamlayan)	benin	benlerin

* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.

Med besiddende suffikser

benim (min)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	benim	benlerim
Akkusativ (belirtme)	benimi	benlerimi
Dativ (yönelme)	benime	benlerime
Lokativ (bulunma)	benimde	benlerimde
Ablativ (ayrılma)	benimden	benlerimden
Genitiv* (tamlayan)	benimin	benlerimin
senin (din)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	benin	benlerin
Akkusativ (belirtme)	benini	benlerini
Dativ (yönelme)	benine	benlerine
Lokativ (bulunma)	beninde	benlerinde
Ablativ (ayrılma)	beninden	benlerinden
Genitiv* (tamlayan)	beninin	benlerinin
onun (hans/hendes)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	beni	benleri
Akkusativ (belirtme)	benini	benlerini
Dativ (yönelme)	benine	benlerine
Lokativ (bulunma)	beninde	benlerinde
Ablativ (ayrılma)	beninden	benlerinden
Genitiv* (tamlayan)	beninin	benlerinin
bizim (vores)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	benimiz	benlerimiz
Akkusativ (belirtme)	benimizi	benlerimizi
Dativ (yönelme)	benimize	benlerimize
Lokativ (bulunma)	benimizde	benlerimizde
Ablativ (ayrılma)	benimizden	benlerimizden
Genitiv* (tamlayan)	benimizin	benlerimizin
sizin (jeres)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	beniniz	benleriniz
Akkusativ (belirtme)	beninizi	benlerinizi
Dativ (yönelme)	beninize	benlerinize
Lokativ (bulunma)	beninizde	benlerinizde
Ablativ (ayrılma)	beninizden	benlerinizden
Genitiv* (tamlayan)	beninizin	benlerinizin
onların (deres)	Ental (tekil)	Flertal (çoğul)
Nominativ (yalın)	beni benleri	benleri
Akkusativ (belirtme)	benini benlerini	benlerini
Dativ (yönelme)	benine benlerine	benlerine
Lokativ (bulunma)	beninde benlerinde	benlerinde
Ablativ (ayrılma)	beninden benlerinden	benlerinden
Genitiv* (tamlayan)	beninin benlerinin	benlerinin

* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.

Personlige pronominer på tyrkisk
	Nominativ	Akkusativ	Dativ	Lokativ	Ablativ	Possessiv
1. pers. sing.	ben	beni	bana	bende	benden	benim
2. pers. sing.	sen	seni	sana	sende	senden	senin
3. pers. sing.	o	onu	ona	onda	ondan	onun
1. pers. plur.	biz	bizi	bize	bizde	bizden	bizim
2. pers. plur.	siz	sizi	size	sizde	sizden	sizin
3. pers. plur.	onlar	onları	onlara	onlarda	onlardan	onların

Personligt pronomen

ben

1. jeg

Kilder

• Büyük Türkçe Sözlük „ben“