ben
Tværsproligt
Dansk
|
Etymologi
Fra oldnordisk bein (ben, knogle)
Udtale
Substantiv
ben intetkøn
- Lemmerne på dyr eller mennesker, der bruges til at gå med.
- Dit ben går fra hoften til fodden.
- knogle
- Ønsker fruen kotelleten med eller uden ben ?
- fiskeben.
- Fisk! Det er der ingen ben i.
- led eller bevægeapparatet.
- Hos ældre folk værker benene tit, hvilket vil sige at de lider af rheuma.
Bøjning
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
- til at gå
|
|
- knogle
|
|
Kilder
Svensk
Udtale
Substantiv
ben
Bøjning
Beslægtede ord og fraser
Kilder
Tyrkisk
Udtale
Substantiv
ben
Bøjning
Bøjning af „ben“
Med besiddende suffikser
* Genitiv betragtes ikke som en "kasus" ifølge tyrkisk grammatik.
Personlige pronominer på tyrkisk | ||||||
Nominativ | Akkusativ | Dativ | Lokativ | Ablativ | Possessiv | |
1. pers. sing. | ben | beni | bana | bende | benden | benim |
2. pers. sing. | sen | seni | sana | sende | senden | senin |
3. pers. sing. | o | onu | ona | onda | ondan | onun |
1. pers. plur. | biz | bizi | bize | bizde | bizden | bizim |
2. pers. plur. | siz | sizi | size | sizde | sizden | sizin |
3. pers. plur. | onlar | onları | onlara | onlarda | onlardan | onların |