faste

Dansk

Adjektiv

faste

1. bøjningsform af fast

Substantiv

faste fælleskøn

1. frivillig afholdelse fra (bestemte former for) føde og i nogle tilfælde drikke og fysiske drifter
2. den periode, hvor der fastes; i den kristne og navnlig katolske kirke de 40 dage mellem fastelavn og påske

Bøjning

faste fælleskøn (bestemt form fasten, bruges ikke i flertal)

Etymologi

Fra oldnordisk fasta.

faste

1. frivilligt at afholde sig fra (bestemte former for) føde og i nogle tilfælde drikke og fysiske drifter

Bøjning

Imperativ fast

Infinitiv faste

Præsens faster

Præteritum fastede

Perfektum har/er fastet

Kilder

• "faste" i Den Danske Ordbog

Fransk

Etymologi

Fra latin fastus.

Adjektiv

	Ental	Flertal
Hankøn og hunkøn	faste	fastes
	IPA: (hjælp) /fast/

faste

1. gunstig, fordelagtig

Substantiv

Ental	Flertal
faste	fastes
IPA: (hjælp) /fast/

faste hankøn (flertal estomacs)

1. pomp, pragt

Udtale

• IPA:  /fast/

Afledte termer

• fastueux: pragtfuld