gæst

Dansk

Etymologi

Fra gammeldansk gæst, fra oldnordisk gestr, fra urnordisk ᚷᚨᛊᛏᛁᛉ (gastiz), fra urgermansk *gastiz, fra urindoeuropæisk *gʰóstis.

Substantiv

gæst fælleskøn

1. En person eller gruppe af personer, der er på besøg hos en anden.

Bøjning

Ental ubestemt en gæst

Ental bestemt gæsten

Flertal ubestemt gæster

Flertal bestemt gæsterne

Antonymer

1. vært

Oversættelser

Engelsk: guest (en) Færøsk: gestur (fo) Hebræisk: אורח  (he) Islandsk: gestur (is) Kurdisk: mihvan (ku)

Nederlandsk: gast (nl) Norsk bokmål: gjest (nb) hankøn Nynorsk: gjest (nn) hankøn Svensk: gäst (sv) Tysk: Gast (de) hankøn

Kilder

• "gæst" i Den Danske Ordbog