Dansk

Etymologi

Fra kontrahere (det at indgå en kontrakt): Latin contrahere 'trække sammen; aftale'

Substantiv

kontrahent fælleskøn

  1. Person eller firma, som indgår en kontrakt med anden person eller firma, om at udføre en specificeret opgave.

Bøjning

Ental ubestemt
en kontrahent
Ental bestemt
kontrahenten
Flertal ubestemt
kontrahenter
Flertal bestemt
kontrahenterne

Oversættelser