røg

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk reykr.

Substantiv

røg fælleskøn

1. (kemi) synlig blanding af gasser og små partikler der opstår ved forbrænding

Bøjning

røg fælleskøn (bestemt form røg, bruges ikke i flertal)

Beslægtede ord og fraser

• cigaretrøg
• cigarrøg
• piberøg
• skorstensrøg
• tobaksrøg

Oversættelser

Afrikaans: rook  (af) Engelsk: smoke  (en) Finsk: savu  (fi) Fransk: fumée  (fr) Færøsk: roykur  (fo) Græsk: καπνός  (el) Islandsk: reykur  (is)

Italiensk: fumo  (it) Latin: fumus  (la) Nederlandsk: rook  (nl) Portugisisk: fumo  (pt) Svensk: rök  (sv) Tysk: Rauch  (de) Vestfrisisk: reek  (fy)

Kilder

• "røg" i Den Danske Ordbog