Dansk

Substantiv

rutine fælleskøn

  1. færdighed, dygtighed som er erhvervet gennem øvelse
  2. fastlagt procedure

Bøjning

Ental ubestemt
en rutine
Ental bestemt
rutinen
Flertal ubestemt
rutiner
Flertal bestemt
rutinerne

Beslægtede ord og fraser

Etymologi

Fra fransk routine, diminutiv af route

Oversættelser