ørn
Dansk
Etymologi
Fra oldnordisk örn.
Substantiv
ørn fælleskøn
Bøjning
Ental ubestemt en ørn |
Ental bestemt ørnen |
Flertal ubestemt ørne |
Flertal bestemt ørnene |
Beslægtede ord og fraser
Oversættelser
|
|
Kilder
- "ørn" i Den Danske Ordbog
Færøsk
Udtale
Etymologi
Fra oldnordisk örn.
Substantiv
ørn f (flertal ørnir)
Bøjning
Bøjning | Ental | Flertal | ||
Ubestemt | Bestemt | Ubestemt | Bestemt | |
Nominativ | ørn | ørnin | ørnir | ørnirnar |
Akkusativ | ørn | ørnina | ørnir | ørnirnar |
Dativ | ørn | ørnini | ørnum | ørnunum |
Genitiv | arnar | arnarinnar | arna | arnanna |
Beslægtede ord og fraser
Kilder
ørni Føroysk orðabók