Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
Anis
Sprog
Overvåg
Redigér
Indholdsfortegnelse
1
Tysk
1.1
Etymologi
1.2
Udtale
1.3
Substantiv
1.3.1
Bøjning
1.4
Kilder
Tysk
Etymologi
Fra
oldgræsk
ἄνισον
(
ánīson
)
.
[
1
]
Udtale
IPA
: (
hjælp
)
/aˈniːs
,
ˈa(ː)nɪs/
Substantiv
Anis
hankøn
(
krydderi
)
anis
Bøjning
Ental
Flertal
Nominativ
der Anis
—
Genitiv
des Anises
—
Dativ
dem Anis(e)
—
Akkusativ
den Anis
—
Kilder
↑
„
Anis
“ i
Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache