Bruch
Tysk
Etymologi
Fra oldhøjtysk bruh.[1]
Udtale
Substantiv
Bruch hankøn
- Om noget der er knækket; brud
- (lægevidenskab) brud
- Artikler som er bristet.
- En rynke i tøj.
- (geologi)] brud
- (matematik) brøk
Bøjning
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | der Bruch | die Brüche |
Genitiv | des Bruch(e)s | der Brüche |
Dativ | dem Bruch(e) | den Brüchen |
Akkusativ | den Bruch | die Brüche |