Bund
Se også bund
Tysk
Etymologi
Fra middelhøjtysk bunt.[1]
Udtale
Substantiv
Bund hankøn
Bøjning
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | der Bund | die Bünde |
Genitiv | des Bund(e)s | der Bünde |
Dativ | dem Bund(e) | den Bünden |
Akkusativ | den Bund | die Bünde |
Substantiv
Bund intetkøn
Bøjning
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | das Bund | die Bunde |
Genitiv | des Bund(e)s | der Bunde |
Dativ | dem Bund(e) | den Bunden |
Akkusativ | das Bund | die Bunde |