Tysk

Etymologi

Fra oldgræsk χλωρός (chlōrós).[1]

Udtale

Substantiv

Chlor intetkøn

  1. (gas) klor
  2. (grundstof) klor
    • symbol: Cl

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ das Chlor
Genitiv des Chlors
Dativ dem Chlor
Akkusativ das Chlor

Kilder

  1. Chlor“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache