Tysk

Etymologi

Fra oldgræsk ἐλέφας (eléphas).[1]

Udtale

Substantiv

Elefant hankøn

  1. (pattedyr) elefant

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Elefant die Elefanten
Genitiv des Elefanten der Elefanten
Dativ dem Elefanten den Elefanten
Akkusativ den Elefanten die Elefanten

Kilder

  1. Elefant“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache