Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
Enkelin
Sprog
Overvåg
Redigér
Indholdsfortegnelse
1
Tysk
1.1
Etymologi
1.2
Udtale
1.3
Substantiv
1.3.1
Bøjning
1.4
Kilder
Tysk
Etymologi
Enkel
+
-in
[
1
]
Udtale
IPA
: (
hjælp
)
/ˈɛŋkəlɪn/
Substantiv
Enkelin
hunkøn
(
familie
) kvindeligt
barnebarn
Bøjning
Ental
Flertal
Nominativ
die Enkelin
die Enkelinnen
Genitiv
der Enkelin
der Enkelinnen
Dativ
der Enkelin
den Enkelinnen
Akkusativ
die Enkelin
die Enkelinnen
Kilder
↑
„
Enkelin
“ i
Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache