Frühling
Tysk
Etymologi
Fra tidlig nyhøjtysk früelinc.[1]
Udtale
Substantiv
Frühling hankøn
Bøjning
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | der Frühling | die Frühlinge |
Genitiv | des Frühlings | der Frühlinge |
Dativ | dem Frühling | den Frühlingen |
Akkusativ | den Frühling | die Frühlinge |
Synonymer
Se også
Årstider på tysk | |||
---|---|---|---|
Frühling forår |
Sommer sommer |
Herbst efterår |
Winter vinter |