Hjem
Tilfældig
Log på
Indstillinger
Donation
Om Wiktionary
Forbehold
Søg
Indikativ
Sprog
Overvåg
Redigér
Indholdsfortegnelse
1
Tysk
1.1
Etymologi
1.2
Udtale
1.3
Substantiv
1.3.1
Bøjning
1.4
Kilder
Tysk
Etymologi
Fra
latin
indicātīvus
.
[
1
]
Udtale
IPA
: (
hjælp
)
/ˈɪndikatiːf/
Substantiv
Indikativ
hankøn
(
grammatik
)
indikativ
Bøjning
Ental
Flertal
Nominativ
der Indikativ
die Indikative
Genitiv
des Indikativs
der Indikative
Dativ
dem Indikativ
den Indikativen
Akkusativ
den Indikativ
die Indikative
Kilder
↑
„
Indikativ
“ i
Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache