Tysk

Etymologi

Fra oldhøjtysk klang.[1]

Udtale

Substantiv

Klang hankøn

  1. (musik) lyd

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ der Klang die Klänge
Genitiv des Klang(e)s der Klänge
Dativ dem Klang(e) den Klängen
Akkusativ den Klang die Klänge

Kilder

  1. Klang“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache