Konjunktion
Tysk
Etymologi
Fra latin coniūnctio.
Udtale
Substantiv
Konjunktion hunkøn
Bøjning
Ental | Flertal | |
---|---|---|
Nominativ | die Konjunktion | die Konjunktionen |
Genitiv | der Konjunktion | der Konjunktionen |
Dativ | der Konjunktion | den Konjunktionen |
Akkusativ | die Konjunktion | die Konjunktionen |
Kilder
- „Konjunktion“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache