Tysk

Udtale

Substantiv

Oboe hunkøn

  1. (musikinstrument) obo

Bøjning

Ental Flertal
Nominativ die Oboe die Oboen
Genitiv der Oboe der Oboen
Dativ der Oboe den Oboen
Akkusativ die Oboe die Oboen

Kilder

  • Oboe“ i Digitales Wörterbuch der deutschen Sprache